Velkommen til DSPC

Danish Society for Pharmaceutical Cannabis

Velkommen til DSPC

Canna-Therapeutic har d. 30 november 2019 stiftet en brancheorganisation ”Danish Society for Pharmaceutical Cannabis” (DSPC), for producerende farmaceutiske cannabisvirksomheder i Danmark. Foreningens formål er overordnet, at sætte standarder og fremme innovation, udvikling og eksportmuligheder for danske farmaceutiske cannabis virksomheder.

Definition af markeds aktører

Udgangspunktet for denne farmaceutiske brancheorganisation er et ønske om, at skabe klare linjer for, hvilke virksomheder der kan og må producere cannabislægemidler, og hvilke der producerer kosmetik, kosttilskud og hertil, i nogle tilfælde, ulovlig pseudo-medicin. Organisationen har i denne sammenhæng et ønske om at fremme en evidensbaseret tilgang til nye standarder indenfor produktion og brug af medicinsk cannabis, samt lægemidler baseret på cannabinoider.

Organisationen vil arbejde for udbredelsen af en ansvarlig og evidensbaseret produktion og brug af medicinsk cannabis. Ydermere vil organisationen være talerør og indgive høringssvar, når der er tale om cannabis til medicinsk brug.

Medlemmer

DSPC’s medlemmer forventes at forholde sig videnskabeligt til hvad man kan dokumentere og er ikke grundlagt for at promovere almen eller populistisk viden om cannabis til medicinsk eller rekreativt brug. DSPC er et politisk talerør for brancheorganisations medlemmer som ønsker at fremme medlemmernes fælles interesser.

Branche organisationens formål er:

  • Sætte og promovere produktionsstandarder og analysemetoder.
  • Fremme innovation, udvikling og eksportmuligheder for farmaceutiske cannabisvirksomheder i Danmark.
  • Synliggøre og kæmpe for fælles interesser, både i forbindelse med Forsøgs- og udviklingsordningerne for medicinsk cannabis og tiden efter.
  • At være talerør når der er tale om cannabinoidbaserede lægemidler.
  • Sætte danske farmaceutiske cannabisvirksomheder på verdenskortet og fremme investor landskabet både nationalt og internationalt.

Vækst

Mange steder i verden er cannabisindustrien den hurtigst voksende sektor og DSPC ønsker at sætte fokus på hvordan danske farmaceutiske virksomheder kan blive en del af denne vækst.

Du er altid velkommen til at kontakte os her:

This contact form is deactivated because you refused to accept Google reCaptcha service which is necessary to validate any messages sent by the form.

Danish Society for Pharmaceutical Cannabis (C)